Hvordan går det og hvordan har din uge været?
Hvordan går det og hvordan har din uge været?
Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Det lyder ekstremt hårdt 😓
Jeg tror lidt at det kan være en ond cirkel, fordi ensomhed og mangel på venner kan være tabubelagt, og stigmatiserende; hvis du fik 4 venner inden 40, ville det så være pinligt at invitere dem, fordi du ville være bange for hvordan de ville reagere på at der ikke kom andre?
Et par forslag, med en stor fed Jeg Er Ikke Kvalificeret På Nogen Måde advarsel øverst:
— Jeg kan ikke gennemskue om du er i et forhold, eller skilt; hvis du har en partner, kunne I prøve at gå til en aktivitet sammen? Eks. dans måske? Måske er det nemmere at få venner hvis man går på jagt "sammen".
— Jeg har fået en masse super gode venner/bekendte efter jeg blev spejderleder; har dog også været meget heldig med min gruppe, og det er nemmere hvis ens børn også bliver spejdere.
— "Jeg formår ikke at skabe forbindelse til andre mennesker". Det er svært at få venner som voksen; de fleste har venner fra deres ungdom, nogle gange fra børnenes skole. Min kone har en god håndfuld venner, men kun to af dem bor i nærheden; begge er fra vores to børns mødregrupper, én fra hver. Hun er fra udlandet, og har snakket om hvor lukkede danskere er for nye venskaber i alle de år jeg har kendt hende (15+).
— Det med at skabe forbindelse — er der en chance for at du kunne have en diagnose? Noget der gør det svært at skabe forbindelse? Hvis det er noget du har overvejet, kunne det være du ville have gavn af en udredning. Måske fandt du ud af at der var en fysiologisk grund til problemerne med forbindelse. Måske var det noget der kunne blive bedre med medicin.
— Uanset hvad er ensomhed en lidelse på højde (?) med depression; du har så godt som antydet at du har overvejet selvmord. Du har brug for hjælp. Kunne du bestille tid hos din læge, og sige at du er bange for at du er deprimeret, og gerne vil have hjælp? Igen, måske kunne det give adgang til psykolog eller psykiater, og måske kunne du få medicin. Og måske kunne terapi hjælpe med at finde ud af om du kan gøre ting på en anden måde.
Håber du kan få vendt skuden, og også få noget professionel hjælp; det lyder ikke helt som noget du kan fixe alene. ❤️
Hvad tænker du på, når du går lange ture?