På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.
Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.
Denne stickytråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl. 7. Eventuelle ændringer kan forkomme.
Nu hvor jeg har fået et grafikkort der kan trække det, så har jeg fået støvet Satisfactory af igen. Det er åbenbart stadig i Early Access, men det er super fedt. Især når ens FPS rent faktisk ligger (langt) over 30 :p
Et af mine absolutte yndlingsspil. Damn, hvor kan man bare bruge mange timer på det. Kæmpe anbefaling - også til at følge Coffee Stalin Studios på YouTube. De opdaterer jævnligt med videoer, der fortæller hvor de er i udviklingsprocessen.
Lige nu nyder jeg bare spillet som det er og hvis jeg når tilstrækkelig langt kan det være jeg holder lidt øje med udviklingen. Jeg er sådan set meget overrasket over at jeg kan bruge så meget tid på Satisfactory nu hvor Factorio aldrig har sagt mig så meget. Jeg må hellere nyde jeg har masser af tid til at spille det inden jeg skal starte i arbejde igen :p
Jeg spillede det originale i mange år, i hvert fald 10.
I starten kunne jeg ikke vænne mig til det nye med grafik, og har stadig ikke vænnet mig til at keyboard shortcuts er anderledes, men det går alligevel.
Hvis du kan lide den slags sære spil så tjek UnrealWorld ud, det er en form for survivalspil der foregår i en fiktiv finsk jernalder.
Jeg blev færdig med hovedhistorien i Assassin's Creed Odyssey I går. Sjældent har jeg spillet så godt et spil, og jeg blev da også meget bevæget af slutningen. Jeg har heldigvis mange side quests og Kulten tilbage, så der er mange timer mere i det for denne omgang.
Jeg så Konspiration 58 igår. Det er en svensk mockumentary fra 2002 lavet som et eksempel på historisk revisionisme og om hvor vigtig kildekritik er. "Plottet" i filmen er, at nogle mennesker mener, at VM i fodbold slet ikke fandt sted i Sverige 1958, og at alt omkring det er forfalsket af CIA og FIFA, som en del af Den Kolde Krig.
Jeg blev færdig med bogen Ærø Manifestet og har kastet mig over bog 6 i Jan Guillous Store Århundrede bogserie. De er okay uden at det er noget, som blæser mig bagover. Fine for de, som er interesserede i moderne (skandinavisk) historie.
ja jeg syntes det er meget god. Den er om en mand der genlever den samme time om og om igen, og om hvordan han ligesom er den eneste der kan ændre hvad der sker.
En anden kortfilm er Bao lavet af pixar: https://piped.looleh.xyz/watch?v=f5CcgFTO274
how to with john wilson - absurde observationer filmet i new york af en kameramand der bare siger “øh ja tak” til alle de mærkelige tilbud han får af fremmede. sjov og introspektiv. ikke børnevenlig (spoiler: der er pik på skærmen i ny og næ (i ret underlige sammenhænge)). tror den er på hbo!