Skip Navigation
Nyheder @feddit.dk

At læse to minutter kan være en kæmpesejr

politiken.dk

At læse to minutter kan være en kæmpesejr

Danmark står midt i en læsekrise, hvor mange børn mister læselysten. Den udbredte anbefaling om 20 minutters daglig læsning kritiseres nu af både eksperter, undervisningsminister Mattias Tesfaye og skolebestyrelser. De peger på, at tvang ikke fremmer læselyst, og at indsatsen bør fokusere på at skabe gode læseoplevelser fremfor rigide tidskrav.

Skolebestyrelserne mener, at læsning skal tilpasses det enkelte barn, og Dansklærerforeningen understreger vigtigheden af at eksponere børn for sprog og historier – også gennem lyttelæsning. Kritikere fremhæver også udsultningen af skolebiblioteker, som mangler ressourcer til at genopbygge et miljø, der motiverer børn til at læse.

Minister Mattias Tesfaye opfordrer til at gøre læsning lystbetonet fremfor pligtbetonet og foreslår mere fleksible og engagerende metoder for at vende udviklingen.

18 comments
  • De peger på, at tvang ikke fremmer læselyst

    Hvem kunne have set det komme? /s Totalt latterligt, det kunne enhver have gættet sig til jo.

    At man vil have børn til at læse ved tvang og samtidig lukker skolebibliotekerne er jo dybt godnat.

    • Helt enig, man skal ikke tvinge nogen, men samtidig kommer vi nok ikke udenom, at der skal ske et eller andet med læsningen i folkeskolen. Jeg har ikke nogen gode ideer for, hvordan man gør det lystbetonet. Men hvis et barn hellere vil sidde med Ipad, spille fodbold eller klatretræer, hvordan overbeviser man som om, at det godt og sjovt at læse?

      • Men hvis et barn hellere vil sidde med Ipad, spille fodbold eller klatretræer, hvordan overbeviser man som om, at det godt og sjovt at læse?

        Altså jeg kan selv huske min tid i skolen da man tog en tur til skolebiblioteket og så kunne man vælge en hvilken som helst bog og låne den. Der var ingen tvang men det var ligesom sjovt at finde noget godt, det var lidt som en skattejagt.

        Så blev de der 20 minutter indført og det var sygt kedeligt og man skulle sidde stille sammen med alle andre i klassen og læse i 20 minutter mens læren "holdt vagt". Det er den helt forkerte måde at læse på som barn.

        Det fede ved turene til skolebiblioteket som barn var jo at det var en social aktivitet. Jeg mindes at jeg fandt de her "Mysteriet om..." bøger der handlede om en masse uforklarede fænomener og det var sjovt at sidde 2-3 drenge rundt om den bog og se billederne og læse om hvad det var for noget (Loch Ness uhyr, vampyrer osv.).

        Så hvis skolen skal løfte opgaven, så må den gøre det sjovt og socialt at læse, ikke akavet og kedeligt. Gælder det næsten ikke om alt med børn, ikke kun læsning?

        Lige med iPaden synes jeg det er problematisk men fodbold og at klatre i træer er langt mere sociale end at læse for sig selv.

        Til sidst: Er det her en opgave som skolen realistisk set kan løfte? Jeg tror forældrene har meget mere mulighed for at gøre noget her og for skolen er det meget svært at gøre det godt. Jeg er sikker på at jeg bare var iblandt dem gruppe i skolebiblioteket der læste, men der var sikkert mange der ikke gjorde. Men måske er det også fint? Måske kan folk godt lære at læse senere i livet.

      • Jeg har ikke nogen gode ideer for, hvordan man gør det lystbetonet.

        Har læst rigtig meget for mine unger siden de har helt små. Og har gjort meget ud af at finde de rigtige bøger. Så de har lært hvad fed bogfordybning kan. De er nu 6 og 8 år, og deres læselyst er stor. Den lille finder selv lette bøger som hun læser i. Den store læser lektier fordi hun glæder sig til at blive god nok til at læse de gode bøger :) 20 minutter hver dag er dog urealistisk hvis det også skal være konstruktivt.

        angående tablets, så lyder jeg nok gammeldags, men hvis de ikke har telefoner, tablets eller computere til gaming, så er de slet ikke en konkurent til læseriet. Når jeg læser med ungerne prøver jeg at gøre det til en hyggelig far-datter ting hvor vi sidder og putter i sofaen. Forsøger at følge meget interesseret med i teksten. vi får læst alt mellem 2 og 30 minutter. Dog slet ikke hver dag. Hverdage er sindsyge når man har børn.

      • Man skal jo bruge mange mange timer på at læse højt for dem :) Og så i øvrigt stærkt begrænse deres (og sin egen) skærmtid, og selv læse, så de kan se at det er en aktivitet "man" bruger tid på.

        Edit: De fleste børn oplever en WOW effekt når de endelig lærer at læse, og så skal man bare hjælpe dem med at smide brænde på det bål. Tage på biblioteket hver uge, fx. Stadig læse rigtigt meget højt for dem.

  • Jeg læste alt fra Harry Potter til Ken Follett da jeg gik i indskolingen og elskede at leve mig ind i de verdener forfatterne havde bygget. Men siden jeg blev tvunget til at læse de traditionelle skønlitterære bøger som skolerne tvang på os i den tid til de 20min daglig læsning, så har jeg ikke åbnet én eneste bog. Det var simpelthen så trægt at kæmpe mig igennem historier jeg ikke interesserede mig for, og bruge fritid på det, at jeg fuldstændig mistede lysten til at læse.

    Jeg synes at vi helt burde afskaffe målet, men ellers er jeg helt enig i retorikken. Du får ikke læsere for livet ved at tvinge børn til at læse. Du gør det kun ved at hjælpe dem til at se vidunderen i læsning (og igen, du kan aldrig gøre alle til livslange bognørder, men gør det i stedet sjovt for dem der viser lysten).

18 comments