Nyheder

En ny type kosttilskud i vingummiform har vundet indpas i Danmark, hvor de farverige vingummier nu er tilgængelige på apoteker og i helsekostbutikker. De markedsføres som en måde at give vitaminer, fiskeolie og kalk – og især de børnevenlige varianter, der ligner slik, er blevet populære. Fødevarestyrelsen advarer dog om, at de ernæringsmæssigt er sammenlignelige med almindeligt slik, og derfor ikke bør ses som sunde, selvom de er vitaminberigede.

Fødevarestyrelsen understreger, at børn egentlig ikke behøver kosttilskud ud over D-vitamin, og at det kan være problematisk, når vitaminer markedsføres som slik. Vingummier kan skabe forvirring hos børn, der måske begynder at forbinde slik med noget sundt, hvis de dagligt får vitamin-vingummier. For voksne kan vingummier dog være et praktisk alternativ til piller, især for dem, der har svært ved at sluge traditionelle kosttilskud.

Regeringens forslag til den grønne trepart, som sigter mod at forbedre det danske vandmiljø, møder stærk kritik fra både eksperter og grønne organisationer. Forslaget ser ud til at lempe kravene til reduktion af kvælstofudledning i forhold til tidligere landbrugsaftaler, hvilket betyder, at udledningen kun reduceres med 10.120 tons frem mod 2027 – et tal lavere end de oprindelige krav om 10.800 tons.

Professor Karen Timmermann fra DTU Aqua, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund advarer om, at denne tilgang vil skade vandmiljøet og vanskeliggøre opfyldelsen af EU's miljøkrav for 2027. Ifølge dem er regeringens plan utilstrækkelig, særligt da en stor del af kvælstofudledningen kommer fra landbrugets gødning. I modsætning til tidligere, inkluderer forslaget nu også mindre betydningsfulde kilder, som spildevand, og reducerer presset på landbruget.

Rigsrevisionen har yderligere kritiseret de frivillige aftaler med landmænd, som ofte ikke bliver kontrolleret for overholdelse. Organisationerne mener, at regeringens forslag fjerner ansvaret fra det nuværende politiske niveau og udskyder forpligtelserne til en fremtidig regering, hvilket de beskriver som et "historisk svigt" af vandmiljøet.

> [...] Ulf Pilgaard døde i går 83 år gammel efter kort tids sygdom [...]

Studiet fra Aarhus Universitet, støttet af Rockwool Fonden, viser, at kvinder på mellemlange uddannelser, som får deres første barn under studiet, senere oplever hurtigere lønstigninger end kvinder, der venter med børn til efter uddannelsen. Mens studentermødrene starter deres arbejdsliv lidt senere og indledningsvis har lavere løn, indhenter og overhaler de deres medstuderende lønmæssigt omkring 40-årsalderen. Forskellen i lønstigning er markant: 2,1 % om året for studentermødre mod 1,2 % for dem, der får børn efter studiet.

Professor Astrid Würtz Rasmussen forklarer, at de kvinder, der får børn under studiet, ofte har fordele såsom højere karakterer og uddannede forældre, hvilket kan give dem et karrieremæssigt forspring. Desuden kan arbejdsgivere betragte dem som effektive og mindre tilbøjelige til at tage barsel senere.

Dog gælder resultaterne primært kvinder med mellemlange uddannelser som lærer- og pædagogstudier, mens kvinder på længere uddannelser ikke opnår samme lønfremgang ved at få børn under studierne. Professor Peter Fallesen påpeger, at selvom resultaterne kan afhjælpe bekymringer om at få børn under studierne, påvirker de næppe den samlede fertilitet, da lavere fødselstal især skyldes, at kvinder uden videregående uddannelse får færre børn.

Artiklen fokuserer på, at tre socialdemokratiske borgmestre fra Danmarks fire største byer – København, Aalborg og senest Aarhus – har trukket sig midt i valgperioden. Det seneste tilfælde er Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, der har været på posten i 13 år. Han meddelte, at han ønskede at prøve noget nyt efter 25 år i politik. Denne tendens til at borgmestrene trækker sig før valgperioden er slut, bekymrer professor i kommunalforskning Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Ifølge Ulrik Kjær er det usædvanligt og problematisk, da borgmestre vælges for en fireårig periode, og deres tidlige afgang kan skabe ustabilitet i både den politiske og administrative ledelse af kommunen. Han påpeger, at vælgerne stemmer med forventningen om, at borgmesteren bliver hele valgperioden. Når borgmestre træder tilbage midtvejs, føler nogle vælgere sig snydt, da de muligvis stemte på et parti på grund af borgmesterkandidaten. Det kræver også stabilitet i toppen af byledelsen for at gennemføre politiske projekter, der ofte strækker sig over flere år.

Bundsgaards afgang følger i kølvandet på tidligere borgmestre fra Socialdemokratiet. Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, forlod sin post for at forfølge et liv uden for politik, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, skiftede til en ministerpost i regeringen. Ved seneste kommunalvalg oplevede Socialdemokratiet et markant tilbagegang i flere af disse store byer, hvilket ifølge Kjær kan afspejle en dybere krise for partiet.

Nye beregninger viser, at tusindvis af danske hjem vil blive ramt af oversvømmelser hvert 10. år mod slutningen af dette århundrede, hvis der ikke tages bedre forholdsregler mod stigende vandstand. En rapport fra forskernetværket Navigating 360 peger på, at byer som Kalundborg, Kerteminde og Nakskov vil opleve omfattende skader. Stormfloder, som tidligere kun optrådte én gang hvert 100. år, vil fremover forekomme hvert 10. år, hvilket vil gøre tusindvis af mennesker midlertidigt hjemløse.

Eksperter og borgmestre mener, at staten skal hjælpe med at sikre byerne, da det er urealistisk, at bolig- og sommerhusejere skal bære omkostningerne alene. Hvis der ikke sikres bedre beskyttelse mod stormfloder, kan skaderne beløbe sig til milliarder, som det fx ses i Nakskov, hvor hver tredje bolig vil blive oversvømmet.

Staten har afsat midler til sikring, men beløbene er ofte ikke nok til at dække behovet. Eksperter understreger, at klimaforandringer kræver langsigtet planlægning og national støtte, da stormfloder og stigende havniveau vil være en af de største udfordringer for Danmark i fremtiden.

En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste årtier, begår mindre kriminalitet end tidligere flygtninge. Blandt de mandlige flygtninge, der fik ophold i perioden 1985-1989, havde knap 28 % fået en dom efter 10 år i Danmark, mens det tilsvarende tal for flygtninge, der kom i 2010-2014, er faldet til lidt over 8 %. Dette fald følger en generel tendens i Danmark, hvor kriminaliteten er faldet på tværs af befolkningsgrupper, men flygtninge har stadig en højere kriminalitetsrate end danskere.