Skip Navigation

Velkommen til alle de nye!

De seneste par uger og især her de sidste par dage har Feddit.dk modtaget en del nye ansøgninger og der er inden for denne måned kommet ikke mindre end 44 (opdatering: nu 50. Opdatering 2 nu endnu flere) nye brugere. Når man tager i betragtning at vi lå lige under 100 månedlige aktive brugere for få uger siden, så er dette et markant hop. Så jeg vil gerne gribe muligheden og sige velkommen til alle de nye! 😄

Her kan I se en graf over antallet af godkendte ansøgninger de sidste 30 dage:

De fleste af disse brugere kommer fra /r/Denmark, hvor der på det seneste har været en del debat om at boykotte diverse amerikanske tjenester, inklusive sociale medier. Der har nogle søde folk (muligvis også administrationsholdet herfra 😅) nævnt Feddit.dk som et alternativ og det har jo ført nye brugere med sig. Men der er også nye brugere der kommer andre steder fra.

Jeg vil gerne bruge lejligheden til at spørge alle brugere, både nye og gamle, om der er nogen idéer til hvad der kunne gøre Feddit.dk endnu bedre. Vi fik for nyligt fx gammel.feddit.dk som en alternativ brugergrænseflade. Måske er der andre brugergrænseflader i kunne tænke jer? Måske mangler der et fællesskab om et eller andet emne? Eller måske er der andre måder vi kunne gøre Feddit.dk endnu federe?

59 comments
  • Skønt der kommer sådan en flok lige pludseligt. Velkommen til, smæk fødderne op og snup jeres yndlingsdrik. Der er hyggeligt herinde, og fuld af gode snakke.

  • Velkommen til alle jer nye ;) det er mega sejt at der kommer så mange til.

    Og føl jer endelig frie til at deltage aktivt i vores lille forum og oprette tråde i de forskellige fællesskaber. Tonen her inde er virkelig venskabelig og imødekommende ;)

  • Ja, velkommen til de nye, og også til jer der er vendt tilbage efter en lang pause :)

    Jeg vil også lige gøre lidt reklame for, at jeg kan hjælpe med at sætte @AutoMod@feddit.dk op på fællesskaber. Så hvis man skulle sidde og have en idé til en ugentlig/månedlig/alle fredag d. 13 tråd, evt til et nyt fællesskab, så er man meget velkommen til at kontakte mig.

  • Tak for den hurtige ekspedering og fine velkomst!

    Jeg er stadig ved at lære om hele Fediverset, men jo mere jeg læser jo bedre virker det. Håber det er okay jeg spørger: Jeg kan forstå at @SorteKanin@feddit.dk startede instansen (tak!) men jeg har ikke kunnet læse mig til hvordan det fungerer nu. Lukker showet hvis du holder op med at betale for hosting eller går det i givet fald videre til de andre mods? Nogle helt tredje? Altså hvor robust er setuppet?

    • Lukker showet hvis du holder op med at betale for hosting eller går det i givet fald videre til de andre mods? Nogle helt tredje? Altså hvor robust er setuppet?

      Lige nu er jeg den eneste med sådan teknisk adgang til serverne og adgang til host og DNS og så videre. Der er desværre ingen "backup admin" endnu.

      Vi tager imod donationer igennem Liberapay, som vi giver en rapport omkring hver måned (søg "finansrapport" i søgningssiden, så finder du dem). Donationerne har indtil videre været langt over forventning så jeg ikke har skulle betale en krone selv! Så det er ikke fordi jeg lukker det ned lige om lidt fordi jeg ikke gider betale hele gildet selv :)

      @President_Pyrus@feddit.dk og @Klorofyl@feddit.dk er med som administratorer og hjælper med at vurdere ansøgninger. Der er også nogle moderatorer på de enkelte fællesskaber men øh... Altså kan snart ikke huske hvornår jeg sidst har været nødt til at tage moderator-hatten på, folk er generelt gode til at holde den gode tone :)

      Spørg bare løs, der er ingen dumme spørgsmål og vi bider ikke :P

      • Ja, jeg tror måske at jeg har haft moderatorhatten på 4-5 gange i alt herinde, og at vi måske har bandlyst en enkelt bruger nogensinde. Det er dog noget andet for eksterne brugere på eksterne fællesskaber, hvor vi har bandlyst en del spambrugere. Men det har så ikke været nogen der har kommenteret eller lavet opslag på nogle af vores fællesskaber.

  • Jeg må da sige, at der er blevet pustet nyt liv i hjemmesiden. Det var godt før, og bedre nu—forhåbentlig kan man holde fast i alle de nye, så man ikke ender som Feddit.nu.

    • Det er faktisk interessant at Feddit.nu er mindre end Feddit.dk. Der er også !sweden@lemmy.world men den virker ikke særlig aktiv heller. Men det er jo mærkeligt, for alt andet lige burde der da være flere svenskere end danskere.

      Det eneste jeg kan se som forklaring er at det simpelthen er varians og tilfældighed baseret på enkeltpersoner. Altså Feddit.dk eksisterer kun fordi jeg startede instansen kort før Reddit stoppede adgang til deres API. Feddit.nu startede først næsten 2 uger efter det skete, og det har sikkert taget en del momentum væk fra den potentielle bevægelse af brugere der kunne have foregået. Så det jeg mener er at det hele kører på så få personer og timingen og tilfældighed betyder alt.

      Med det perspektiv betyder hver enkelt bruger rigtig meget! Det har jeg vist også pointeret flere gange før: Det er ikke mange indlæg per uge man skal lave for at være i top 10 af brugere der ligger ting op. Men det gør en kæmpe forskel for hvor meget indhold der faktisk er på siden. Så den enkelte bruger kan gøre en kæmpe forskel, i virkeligheden.

    • Nu synes jeg det har været stabilt med aktivitet i et par år, men det er klart at det stiller nogle krav til os allesammen ift. at bidrage med at holde stedet aktivt.

  • Altid rart med lidt aktivitet fra nye brugere. Lidt vildt at der kommer så mange så lige pludselig.

    Håber at alle jer nye vil tage del i de mange gode snakke og diskussioner vi har her på feddit. Selv har jeg været enormt glad for at feddit er lidt mere sagligt orienteret og ikke så meget karma farming og opdutliderlighed som man så ofte ser på reddit.

  • Til info så er der i strømmen af nye ansøgninger 5 som er blevet afvist. Det handler udelukkende om at disse ansøgere formodentlig ikke har læst ansøgningsformularen, da deres ansøgning ikke besvarer spørgsmålet i formularen.

    Vi har taget kontakt til disse brugere gennem email (hvis de har angivet en mail) for at få en besvarelse men har ikke modtaget noget svar. Hvis man er en af de brugere og ikke forstår hvorfor man blev afvist, så tjek lige din mail!

    EDIT: Har netop modtaget endnu en af disse ansøgninger, denne gang uden nogen mail. Der har vi ikke andre muligheder end at afvise, desværre. Man kan kontakte administrationen gennem mailen der findes i ansøgningsformularen.

  • Som ny på platformen, skal man lige vænne sig til det - jeg synes som udgangspunkt det er meget spændende med et dansk fællesskab, så lidt mere traction vil helt sikkert gøre Feddit federe alene.

    Selv om jeg selv kommer fra /r/Denmark, så håber jeg at det vil ende med at kunne agere langt mere selvstændigt end som en forlængelse (som det måske kan syne af nu).

    Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med og falde til.

    • Det gavnligste ved Feddit.dk i forhold til /r/Denmark, som nærmest var dansk enebarn i en anglocentrist koloni, er ifølge mig, at tilblivelsen af nye og specialiserede danske fora er langt nemmere på Feddit.dk, da disse automatisk hører under siden »Lokale«, hvilket betyder at alle vil kunne se alt det særlige indhold, der på Reddit er gemt væk i et andet forum, altid med langt færre medlemmer—i nærmest alle tilfælde et, der er ikkeeksisterende.

      /r/Denmark var ret ensartigt, og jeg synes allerede, at bredden og dybden af diverse indlæg er steget markant på knap halvandet år. Feddit.dk har været, om end aktivt og sjovt at tage del i, en smule stagnerende i persongalleriet, men nu er der ved at komme gang i den. Det vigtige er som du, at man ikke kun behandler Feddit.dk som /r/Denmarks efterfølger, men snarere som den danske successor til hele Reddit (og også mere end det), med alle dets forskellige fællesskaber. Jeg har meget store forhåbninger.

    • Det lyder som nogle gode tanker - jeg håber selvfølgelig også at der kommer flere brugere :)

      det vil ende med at kunne agere langt mere selvstændigt

      Bare nysgerrig, kunne du uddybe hvad du mener med at agere selvstændigt? Er der noget specifikt du tænker på?

      • Jeg er potentielt lidt biased af at være admin på et relativt stort dansk niche-forum, så mine tanker om "selvstændigheden" skal naturligvis tilpasses ambitionerne og omfanget for Feddit, men som det er nu er brugervæksten primært drevet af hårdt arbejde, og ikke så megen organisk vækst.

        Det bærer dermed også lidt præg af at være noget der spejler indhold fra Reddit og det kan måske hurtigt være noget der påvirker brugernes engagement, hvis man kan nå bredere ud på den ene frem for den anden platform.

        Sekundært, så tror jeg at Feddit ligner for meget ordet Reddit - kommer der en potentiel vækst, så kan man mere eller mindre ikke undgå at stå i skyggen af platformen og dermed skulle sammenlignes.

        Slutteligt, så er der noget med brugervenligheden, hvilket naturligt begrænser den organiske vækst. Som teknisk funderet, var det okay at få joinet og vælge en passende app, men det vil være en forhindring for knap så teknisk funderede at de skal tage stilling til selv så små ting som de gør når de joiner et decentraliseret socialt netværk.

        Så når jeg taler om selvstændighed, så er det med et blik ind i fremtiden om at overkomme nogle af de ting jeg nævner ovenfor. Det kan sagtens være det ikke matcher Feddits ambitioner og vision, og det skal jeg naturligvis ikke komme fra sidelinien og blande mig i.

59 comments