Våben og mulig oprustning giver ny ballade i Enhedslisten: 'Det er helt skævt og ude i skoven'
Våben og mulig oprustning giver ny ballade i Enhedslisten: 'Det er helt skævt og ude i skoven'
www.dr.dk
Våben og mulig oprustning giver ny ballade i Enhedslisten: 'Det er helt skævt og ude i skoven'
Jeg forstår godt at man ikke er glad for oprustning, men jeg synes det her svar mangler perspektiv. Ja Danmark er et lille land, men vi skal se oprustningen som en større indsats i EU og NATO. Der er mange små lande i EU og NATO og det går ikke at de alle bare siger "nå men vi er jo et lille land så det må de store lande klare". Vi må jo løfte i flok.
Det her er bare desværre et nødvendigt onde.
Det er nemlig totalt perspektivløst, vi er med i en forsvarsalliance præcis fordi vi er et lille land, og vi opruster som en del af den alliance og ikke fordi vi selv skal varetage hele vores territorialforsvar alene.
Det er nemlig lige hvad det er.
Hvis vi ikke engang gider prøve forsvare os selv, er der heller ikke nogen der vil gide at hjælpe os.
Grunden til at næsten hele verden hjælper Ukraine er at de gjorde så kraftig modstand. Hvis de ikke havde gjort det, ville Ukraine være Russisk nu.
Danmark står så heller ikke helt alene, da vi i 2022 besluttede at være med i EU forsvarssamarbejdet.
Danmark er siden Ruslands invasion af Ukraine, blevet meget aktiv i forsvaret af Europa, og er i dag ikke bare medlem, men et respekteret medlem.
Det er faktisk et meget interessant argument. Op til 2. verdenskrig afsøgte Danmark mulighederne for at indgå nogle forsvarsalliancer. Men hverken England eller de andre nordiske lande var interesseret. Og det på trods af at Danmark faktisk havde fomået at holde sig ude af 1. verdenskrig pga vores stærke forsvar.
I virkeligheden er det den samme diskussion, vi havde i mellemkrigstiden om, hvad det betyder at forsvare landet. De radikale, med P. Munch i spidsen, mente at vi ikke skulle have et forsvar overhovedet og hæren, med Erik With som talsmand, mente at vi skulle have et forsvar, der kunne kæmpe til sidste mand og sidste patron. Personlig ligger jeg et sted midt imellem: Det skal gøre ondt på en angriber, der ønsker at angribe landet, men forholdsvist hurtigt skal vi overgive os. Som vi gjorde i 1940.
Det er vel lidt uambitiøst at sige at vi skal overgive os hurtigt? Vi kunne lære lidt af finnernes indstilling....
Jeg synes ikke vi skal se på 1940 som et godt eksempel. Det var da nærmest et skrækscenarie. Ikke nok med at vi var kujoner og ikke gik med de allierede til at starte med, så lagde vi os fladt ned (sådan rent militært) så snart tyskerne kom. Vi havde en flot modstandskamp, men fra regeringen og forsvarets vinkel var der ingen modstand.
Det er klart at det nok i 1940 var det bedste valg i den situation, i lige det øjeblik - men man burde jo have oprustet gevaldigt da man så Hitler sydpå. Man burde have været forberedt. Det var man ikke, så man måtte lægge sig fladt ned. Jeg synes vi skal forsøge at være bedre forberedt denne gang, så vi faktisk kan kæmpe imod og hjælpe vores allierede med at presse onde kræfter tilbage.
Det kan ikke nytte noget at vi læner os tilbage ligesom i 1940 og lader de store lande klarer det hele - for hvad sker der hvis de ikke gør? Hver en patron og soldat tæller.