På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.
Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.
Denne stickytråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl. 7. Eventuelle ændringer kan forkomme.
Jeg har af uransagelige årsager begyndt at spille Kerbal Space Program igen. Pudsigt nok startede jeg lørdag formiddag. Det er nu meget sjovt at skyde små grønne mænd afsted til rummet, med medfølgende eksplosioner nogengange.
Over weekenden har jeg desuden fulgt med i DR's dækning af Andreas Mogensens opsendelse til ISS. Det format med at have et par nørder og en journalist i studiet, som får lov at snakke om løst og fast og tage seerspørgsmål fungerede super godt. På baggrund af anbefalinger fra nogle af eksperterne/nørderne derfra så jeg Apollo 13 i går og er begyndt at høre podcasten "13 minutes to the moon".
Jeg er også stadig igang med Harry Potter och Dödsrelikerna, så der er massere af underholdning for tiden.
Jeg er blevet helt besat af Outer Wilds. Det er nok et af de bedste spil jeg nogensinde har spillet sådan rent spilteknisk og den måde det drager én ind i dets verden. Jeg vil ikke sige mere om det, men stærkt opfordre til at det kommer på Steam ønskelisten. :)
Vi har lige læst første bind af Harry Potter for min 6-årige, og selvom den var lige på grænsen til hvad han kunne følge med i, så var han ret bidt af den. Man skal bare lige huske at stoppe op og forklare lange ord og komplicerede karaktertræk.
Vi gik derefter i gang med Det Gyldne Kompas som jeg selv læste med ret stor fornøjelse som barn/ung, og selvom jeg selv er ret bidt af den igen nu, så må jeg nok indrømme at man nok liiige skal være 5-6 år ældre for at fange den, så det kan godt være at den ryger på hylden igen til fordel for 2. bind af Harry Potter. Synd og skam, for det er en bedre bogserie i fantasygenren, men så må vi have den til gode :).
Det lyder virkelig hyggeligt! Jeg glæder mig også til at komme i gang med at læse Harry Potter og flere andre YA-ish bøger, men prøver at væbne mig med tålmodighed, så de har den rette alder, selvom det kan være svært. Det skal nok gå en 4 år endnu.
Knægten er gået i gang med at læse Dragonball. Jeg havde fuldstændig glemt hvor mange jokes med sex og nøgenhed der er i dem, og han er kun halvvejs igennem bog 1...holy moly 😅
Er selv ved at læse tredje og sidste bog i Jonathan French's fantasy-serie "the lot lands", de har været ganske fin underholdning. Første bog var klart den bedste, anden bog startede fesent med sluttede rimelig stærkt og indtil videre er tredje bog OK. Hvis man er til fantasy med lidt kæk værksteds-humor kan de anbefales.
Jeg er gået i gang med at læse Kirsten Thorups Indtil Vanvid, Indtil Døden, meeen jeg synes den er lidt tung: 350 sider uden kapitler, basalt set uden linjebrud og i selskab med en upålidelig fortæller. Den er elementært spændende, men der mangler pauser!
Har ikke meget tid efter jeg er startet på mit første fuldtidsjob, men er i gang med at spille Baldurs Gate 3 på Steam Deck. Har aldrig rigtigt spillet så mange CRPGs før, men det er et helt sindssygt veludført spil, hvilket bare gør det virkeligt fedt at spille, og med steamdecken er det bare så nemt at samle op, spille lidt, og så lægge det ned igen, hvilket var den største barriere til at jeg ikke har fået spillet så meget de seneste år.
Jeg har efterhånden det problem at min wishlist på Steam bare bliver ved og ved med at gro og jeg får ikke fundet tid til at spille nogen af dem. Og lige om lidt kommer Starfield også... Jeg er så bagud i min spil-backlog 😅