Det kolossale ressourcespild grænsekontrollen er skriger mod himlen. Nu har jeg lavet mit eget research og ifølge https://www.dr.dk/nyheder/politik/graensekontrollen-har-nu-kostet-mindst-125-milliarder-kroner havde grænsekontrollen kostet 2,2mio timers politiarbejde på tre år. Nu ved jeg ikke hvad en politinorm er, men i et bag-på-ølbrikken overslag så lad os sige 2000timer pr år. Det er 367 årsværk pr år. Er selv tjenestemandslignende statsansat på 37 og min norm er 1924, så evt fejl vil kun gøre antallet af årsværk højere.
367 årsværk svarer til at der i gennemsnit har været mindst 81 mand på arbejde 24/7... Prøv lige at dumpe 81 betjente ned i en mellemstor provinsby, det ville dæleme gøre en forskel.
Udover polititimerne, så er der også hjemmeværnssoldaterne der har fået særlige kurser og bliver betalt for at støtte politiet ved grænsen, om deres timer er talt med tvivler jeg på.
Altsammen så de højre radikale tosser kan berolige deres bekymrede vælgere.
Man bliver lidt træt i ansigtet. I samme periode som man brugte 1250mio kr på en fornærmende ineffektiv grænsekontrol, der havde vi omprioriteringsbidrag på ungdomsuddannelserne. Alle skulle spare 2% hvert år, uagtet at inflationen gjorde det til en besparelse blot at beholde samme budget i kr/øre. I den periode så vi enorme forringelser på ungdomsuddannelserne. Jeg så en smedeuddannelse i en midtjysk by der rimer på Henning, hvor man lod eleverne øve svejsning på papir. Fordi pengene til stål skulle spares for at vi kunne afvise to biler med et par brune personer, der havde glemt passet og en mand med for meget fyringsolie på traileren.
Ja undskyld, det blev sgu lidt langt, men jeg bliver vred når man på den måde hælder ressourcerne ned ad brættet fordi nogle politikere, der ikke ved noget om noget, fører symbolpolitik.
At det så også går ud over hverdagen for danskerne i Sydslesvig, det er bare lige kirsebæret på lortelagkagen.