Jeg tror den generelle tendens til dårligere læsefærdigheder bl.a. skyldes at sociale medier kommer ind i vores liv tidligere og tidligere. Man bliver dårlig til at læse af at scrolle tik-tok flere timer om dagen eller konstant se youtube.
Og fordi vi forringer folkeskolen. Dels økonomisk og med reformen, og dels ved at have fjernet autoriteten fra klasseværelset.
Det kan være observers bias eller Baader-Meinhof kompleks, men jeg synes for tit man hører om, at undervisningen er præget af iPads, mobiler, manglende koncentration og generelt manglende respekt for undervisning og underviser.
Og forsøger en underviser sig med repressalier, så står den frådende forældreflok klar til at beskytte deres afkom fra skældud i Aula-tråde og klager til ledelsen.
Jeg overvejer desværre privatskole til min datter, selvom jeg er absolut imod den tendens.
generelt manglende respekt for undervisning og underviser
Det er også kun anekdotisk fra min side, men jeg har samme opfattelse. Min søster var vikar på min gamle folkeskole som desværre er blevet meget værre end den var engang. Dels har det at gøre med den store mængde to-sprogede i klasserne, men jeg tror også der er noget med den individualistiske kultur vi har i dag. Når individet er vigtigere end alt andet, så er lærerens autoritet ikke stor.
Jeg overvejer desværre privatskole til min datter, selvom jeg er absolut imod den tendens.
Helt enig, også stærkt imod privatskole, men det er klassisk "tragedy of the commons". Hvad der er godt for individet er dårligt for alle som helhed. Som individ giver det bedst mening at bruge privatskole, selvom man ville ønske at folkeskolen var bedre. Men det er meget svært at retfærdiggøre folkeskolen, når den konstant bruges som forsøgskanin til politikernes reformer.
Jeg har det sådan at man må "arbejde inden for systemet". Man må gøre hvad man selv kan gøre bedst for sig selv og sin familie, og så må man stemme i demokratiet på dem som vil lave systemet om.
Nu er jeg ikke skolelærer eller på nogen måde ekspert på området, men er det overhovedet værd at stræbe efter at klare sig godt i sådan en test? Jeg tænker at hvis det eneste mål folkeskolen havde var at få eleverne til at score højt i Pisa-testen var det ret nemt at gøre. Men når målet er at få mange point i en test der ikke er beregnet som en målsætning kan man vel ikke bruge det til noget som helst?
Jeg spørger fordi jeg kan forestille mig andre undervisningssystemer kan sætte stor fokus på at klare sig gode i disse tests, så de udadtil kan vise hvor gode de er, uden at de nødvendigvis har nogen af de andre egenskaber som folkeskolen også skal undervise.
Uanset om det er et mål eller ej, så viser det vel noget at præstationen i testen falder? Eller siger du at det bare er tilfældigt? Jeg er ikke sikker på hvad du mener.
Hvis vi forestiller os at alle andre underviser specifikt i at klare sig godt i Pisa-testen og ikke andet, og at vi gør det på en anden måde, så kan man jo ikke sammenligne tallene.
Hvis vi så foretiller os at vi gjorde mere for at klare os godt i Pisa for 5-10 år siden end vi gør nu, så vil det i netop den test se ud som om vi bliver dårligere, uden at det nødvendigvis reflekterer hele fagligheden.
Jeg ved slet ikke om det her er tilfældet, men uanset bryder jeg mig ikke om idéen at stræbe sig efter at klare sig godt i en prøve der ikke er sat som målsætning. Det føles for mig lidt som hvis jeg følger hastighedsgrænsen der hvor der er fartkontrol, og så kører som det passer mig alle andre steder.