Vi danskere blev narret dengang i 1800-tallet. Og det har præget os lige siden
Vi danskere blev narret dengang i 1800-tallet. Og det har præget os lige siden
Rapsmarker og græsplæner er ørkener for biodiversitet, og alligevel knuselsker vi dem. Hvorfor? Fordi vi livet igennem har lært at værdsætte billeder af netop dem. Men kan vi ændre kurs – ja, ligefrem ændre, hvad vi hylder som ægte dansk idyl?
Jeg hader kæmpestore grønne græsplæner. Synes de er decideret kedelige og grimme. Så meget spildt potentiale ikke kun for biodiversitet men også for øjet og sjælen i form a flotte blomster, træer, buske sommerfugl og hyggelige stier. Istedet har vi en ørken som koster dyrt i mandetimer og co2 at hole ved lige og ingen gider at være der og bruge arealerne alligevel.
9Referat af teksten:
- Artiklen diskuterer, hvordan vores opfattelse af dansk natur er blevet formet gennem århundreder, især af guldaldermalerier, og hvordan dette påvirker vores syn på grøn energi og bæredygtig omstilling.
- Energiselskabet Andel har redigeret gamle malerier for at inkludere vindmøller og solceller for at ændre vores opfattelse af idylliske landskaber.
- Forskere og reklamefolk mener, at æstetik spiller en central rolle i at ændre folks holdninger til natur og bæredygtighed.
- Kunstnere som Camilla Berner arbejder også på at ændre vores syn på naturen ved at skabe kunstinstallationer, der fremhæver det oversete og smukke i vores omgivelser.
- Reklamemanden Frederik Preisler mener, at kærlighed til naturen er nøglen til at få folk til at passe bedre på den.
- Artiklen konkluderer, at ændringer i vores opfattelse af natur kræver mere end en enkelt reklamekampagne, men at det er muligt med en kombination af kunst, forskning og kommunikation.
9Jeg har i forvejen ikke meget til overs for Andel efter de lavede reklamer der stemplede folk der var uenige med deres politik som mindrebemidlede.
Før da var jeg bare ligeglade med dem, så på sin vis kan man sige at reklamen fik mig til at huske dem.
2